Solskadet hud

Varme sommerdage tilbragt i haven eller på stranden uden solfaktor øger risikoen for, at vores hud ældes tidligere – huden bliver med andre ord solskadet. Ellipse-behandlinger virker på pimentpletter, små linier, karsprængninger og slap trist hud. Giv dig selv en friskere og sundere hud på en hurtig, sikker og effektiv måde.

Cryoterapi – Vi fjerner blodsprængninger og leverpletter. En unik metode der hurtigt og sikkert giver dig et sundere og yngre udseende. Tager ca. 10 – 30 minutter, alt efter omfang. Ring og hør nærmere eller book tid til en konsultation hos Rikke Møller.

 

Ellipse laser behandling/skin rejuvenation

En hudfornyende, hurtig og skånsom metode til at forbedre solskadet hud, som består af brune pigmentpletter, permanent rødme, karsprængninger og tydelige porer i huden. Metoden benytter lIP lys, som ledes ind i hudoverfladen. Lyset er specielt filtreret så det virker på melanin og hæmoglobin som findes i pigment pletter og solbrændt hud. Hæmoglobin er farvestoffet i blodkarrene, der forårsager kronisk rødme. Da det kun er ønskeligt, at lyset opvarmer melaninet i pigmentpletterne anbefales det fuldstændig at undgå solbadning og solarium en måned før og efter behandling. Behandlingen er blid og føles som en let prikken på hudoverfladen. Dette varer kun et øjeblik og efterfølges af en kort varm fornemmelse. Efter behandlingen trænger pigmentet op til hudoverfladen og forsvinder gradvist. Denne proces gør også at huden ser yngre og friskere ud idet man speeder hudfornyelsen i vejret og porene mindskes.
Der skal regnes med 1 uge efter behandlingen hvor huden får et beskidt udseende, dvs at pigmentet kommer op til overfladen og huden bliver mørkere i pletter. Dog kan dette skjules med makeup vi også forhandler.

 

Behandlingsforløb:

Normalt tager en behandling mellem 10 – 30 min. Der forventes 1-4 behandlinger afhængig af, hvor solskadet din hud er. I modsætning til andre metoder kan du vende tilbage til dine daglige gøremål umiddelbart efter behandlingen.
Ring eller kig ind for yderligere information

Ellipsebehandlinger udføres såfremt der er en medicinsk indikation og udføres efter læge henvisning.